Reducer dit energiforbrug før du bygger
Ph.d. projekter
Kontakt
Opdateret d. 03.01.07
                 
 

Metode til optimering af nyt lavt boligbyggeri til lavenerginiveau

I 2006 trådte en række nye energibestemmelser i kraft i det nuværende bygningsreglement. Ud over at revidere måden hvorpå man dokumenterer bygningers energiforbrug, og at der skete en skærpelse af energikravene, blev der indført to lavenergiklasser: Lavenergiklasse 1 og 2, som kræver yderligere sænkning af energiforbruget med henholdsvis 50% og 25%.

Med initiativtagernes eksamensprojekt ved BYG.DTU er der udviklet en metode til optimering af nyt lavt boligbyggeri til lavenerginiveau. Metoden er udmundet i et beregningsprogram Dbuild, der kan hjælpe projekterende af nyt lavt boligbyggeri til at designe huse i lavenergiklasse 1. Metoden er også brugbar til renoveringsopgaver.

Eksamensprojektets rapport kan downloades i sin samlede form her... (pdf-format)

 
             

 

 
 

Optimeringsmetode

Metoden bygger på en optimeringsmodel, som er et totaløkonomisk værktøj til energi-optimering, dvs. en metode, der finder den økonomisk mest rentable løsning over en vis tidsperiode. Optimeringsmodellen består af følgende elementer:

  • En beskrivelse og analyse af det lovmæssige krav; energirammerne
  • Diskussion og udarbejdelse
    af en økonomisk model til
    totaløkonomisk optimering
    af bygninger.
  • Beregning af energi-besparelser og fastsættelse af rimeligt referenceniveau.

Metodens samlede optimerings-model er beskrevet i "Del A: Udvikling af optimeringsmetode". Download ovenfor eller download del A separat her...

   

Energirigtig designguide

Til metoden hører en vejledende designguide, der skal give læseren et forudgående kendskab til de parametre, der er vigtige i relation til energirigtige løsninger.

Designguiden starter med at beskrive de formler og parametre, der har indflydelse på energi-forbruget i boliger. Derefter følger en overordnet gennemgang af de parametre der har indflydelse på en bygnings energiforbrug.

En kommende bruger af bereg-ningsprogrammet Dbuild kan have nytte af at læse denne design-guide inden vedkommende begynder at arbejde med Dbuild.

Metodens designguide er beskrevet i "Del B: Designguide til energirigtigt byggeri ". Download ovenfor eller download del B separat her...

   

Beregningsprogram Dbuild

Beregningsprogrammet Dbuild tager udgangspunkt i den omtalte optimeringsmodel og energirigtige designguide.

Programment er et let tilgængeligt IT-værktøj til overslagsberegninger i projekteringen af nyt lavt boligbyggeri i lavenergiklasse.

Hent programmet og få mere information her...

 
 
 

 

   


   


 
               
info@energirigtigtbyggeri.dk