Økonomiske begreber

Annuitetsmetoden
Energirenoveringen (investeringen) tilbagebetales med et årligt afdrag. Størrelsen af det årlige afdrag er beregnet ud fra en økonomisk levetid på X antal år og en årlig forrentning som er lig med realrenten:

Årligt afdrag = investering · a

hvor:
a er annuitetsfaktoren:
i er realrenten
n er økonomisk levetid (år)

Denne form for tilbagebetaling kaldes en annuitet. Med en 30-årig løbetid svarer ovenstående til tilbagebetalingen af et almindeligt realkreditlån i 30 lige store rater.

Når denne form for tilbagebetaling vælges, hænger det sammen med annuitetsmetodens gennemsigtighed: De årlige omkostninger for energirenoveringen sammenholdes med de årlige sparede energiomkostninger. Er summen positiv, når året er omme, er der tale om en økonomisk gevinst. Er den negativ, er der tale om et tab, og dermed er renoveringen ikke rentabelt. Så længe overskuddet pr. år er til stede, har lånets økonomiske levetid reelt ingen betydning.

Energipris
Ved beregning af energibesparelser bør energiprisen er en ren energipris, dvs. en energipris eksklusiv faste omkostninger, såsom abonnement og tilslutningsomkostninger. Energiprisen bør være en pris, der alene er afhængig af forbruget.
Alternativt kan man vælge at lade energiprisen afspejle de faste udgifter ved at fordele disse udgifter ud på den rene energipris. I praksis gøres dette ved at fordele de faste (kendte) udgifter ud på et estimeret energiforbrug.

Energisparepris
Nedbringelse af energiforbruget for en bygning opnås som regel ved en kombination af forbedrede delkonstruktioner og -løsninger, specielt for lavenergiklasserne. Udfordringen ligger i at finde den optimale kombination af deltiltag, der billigst muligt sikrer en overholdelse af energirammen. Derfor indføres begrebet energisparepris (ESP), på engelsk Cost of Conserved Energy (CCE) eller Cost of Saved Energy (CSE), som er prisen for at spare 1 kWh [kr./kWh].

En simpel definition af ESP (uden hensyntagen til udgifter til at låne pengene til energitiltaget) defineres som følger:

hvor

ESP er energispareprisen [kr./kWh], IOenergi er investeringsomkostningen (anlægsudgiften) for et energitiltag [kr.], nt er den tekniske levetid og ΔEårlig er den årlige energibesparelse [kWh/år].

Nuværdi
Nuværdibetragtning kan benyttes til en økonomisk vurdering af et energitiltags rentabilitet ved at opstille totalomkostningerne for energitiltaget og sammenligne størrelsen med en referenceløsnings totalomkostninger. Metoden kan benyttes til at vurdere både rentabilitet af alternative enkelttiltag og rentabilitet af samlede løsninger.

For at kunne sammenligne alternative løsningers totalomkostning skal alle forbundne udgifter omregnes til en nuværdi, dvs. at alle udgifter over levetiden skal tilbageføres til samme tidspunkt (nuværdi).

Nuværdier af driftsudgifter beregnes som de årlige driftsudgifter multipliceret med en nuværdifaktor f(n,r):

Totalomkostning = Anskaffelsespris + f(n,r) x driftsudgifter

Nuværdifaktoren, eller kapitalindvindingsfaktoren, f(n,r) er afhængig af realrenten og komponentens levetid:

hvor r er realrenten og n er levetid.

Realrente
Når du investerer i en energirenovering, bruger du penge, der alternativt kunne investeres med en sikker rentegevinst – eksempelvis i statsobligationer. Når du foretager en energirenovering, er din gevinst ikke en rente, men en besparelse i energiomkostninger. Det er ønskeligt, at denne besparelse minimum er af samme størrelsesorden som den alternative rentegevinst.

Den sikre rentegevinst på en statsobligation betegnes som den nominelle rente – en rentesats udtrykt i nominelle termer, dvs. i løbende priser. Afkastet fra den nominelle rente er en økonomisk indkomst, der ligesom andre indkomster skal betales skat af. Derudover er rentegevinsten påvirket af den generelle inflation i samfundet.

Den nominelle rente skal derfor korrigeres for skat og inflation. Tilbage er den reelle rente – realrenten – der er et udtryk for den egentlige økonomiske gevinst. Energirenoveringen skal derfor give minimum samme afkast, som realrenten giver.

Realrenten kan udtrykkes matematisk som følgende:

hvor

r n angiver den nominelle rente
i e angiver energiprisens stigningstakt i pct./år
s angiver beskatningen af renter som decimalbrøk

Siden 1990 har realrenten ligget konstant på mellem 2 og 3 pct. pr. år.

Totaløkonomi
Totaløkonomi er en vurdering, der afgør om en merinvestering i projekterings- og opførelsesfasen kan føre til et billigere byggeri over levetiden. Med andre ord er totaløkonomiske udgifter summen af anlægsomkostninger og driftsudgifter over en teknisk eller økonomisk levetid.

Økonomisk og teknisk levetid
Økonomisk levetid er perioden hvori investeringen til anlægsomkostningerne afskrives. L evetiden bør fastsættes som det antal år driften er totaløkonomisk forsvarlig. Den økonomiske levetid fastsættes imidlertid som regel til 30 år, hvis man som indikator tager de boliglån, der har længst løbetid i Danmark.

Teknisk levetid er det tidsrum, hvor den enkelte bygningskomponent forventes at kunne fungere hensigtsmæssigt og opfylde de brugsmæssige krav. Efter dette tidsrum skal komponenten udskiftes, hvilket kræver en ny investering.

For anlæg med en teknisk levetid, der overstiger den økonomiske, kan der ifølge (Energistyrelsen, 2005) regnes med lineær afskrivning og indregning af restværdi. For en bygningsdel med en levetid på 100 år er det ensbetydende med, at 30% af investeringen regnes afskrevet over den økonomiske levetid, og at restværdien udgør 70% af investeringen opgjort i nutidskroner.

Energitekniske begreber

Areal, A
Arealet A betegner transmissionsarealet og indgår i beregningen af energiforbruget som det areal, den konkrete varmestrøm foregår over. For information om måltagning ved bestemmelse af transmissionsarealer se DS 418, 6. udgave.

DS 418
DS 418 er den danske standard for beregning af bygningers varmetab og er det lovmæssige grundlag for beregning af varmetab og de parametre, der indgår i denne.

Energiforbrug, beregning af
Beregningen af et energiforbrug er beregningen af den energi [kWh], der går tabt ved en varmestrøm gennem en konstruktion med et givent areal som følge af en temperaturforskel over en tidsperiode. Størrelsen af varmestrømmen afhænger af transmissionskoefficienten for konstruktionen. Jo mindre transmissionskoefficient, des mindre varmestrøm og dermed mindre energiforbrug.

En hurtig måde at beregne energiforbruget efter graddøgnsmetoden er defineret som:

hvor
U er transmissionskoefficienten, W/m2K
A er transmissionsarealet, m2
GD er graddøgn, typisk 2726 (1941-1980), K · T

Brøken 24/1000 er en omregningsfaktor, der giver energiforbruget i kWh.

Energiforbrug, kWh
kWh er enheden for energiforbrug og står for kilowatt-timer(hours). Enheden gør det let at beregne de økonomiske omkostninger ved et energiforbrug, da energipriserne som regel er opgivet i kr./kWh:

Omkostning (kr.) = energiforbrug · energiprisen

Energiramme
Krav der skal overholdes i forbindelse med projektering af nye bygninger jf. tillæg 9/12 i hhv. BR-S98 og BR95. En bygnings bruttoenergiforbrug beregnes som det samlede behov for tilført energi til dækning af varme- og ventilationstab, køling, drift af installationer og opvarmningen af varmt brugsvand. Bruttoenergiforbruget må ikke overstige energirammen.Isolans
Isolansen, også kaldet R-værdien, er betegnelsen for modstanden mod varmetransmission og har enheden m2K/W. Jo højere R-værdi, jo bedre isoleringsværdi. Resistansen beregnes som:

hvor
R er resistansen, m2K/W
d er tykkelsen
λ er varmeledningsevnen

Klimaskærm
Alle bygninger opstår pga. af et behov for en afskærmning fra vejrmæssige påvirkninger. Derfor fungerer bygninger grundlæggende som klimaskærm, der, som navnet indikerer, skærmer for disse påvirkninger – nedbør, sol, vind og udetemperaturer. En klimaskærm består af konstruktioner: Tag-, væg-, terræn-, og vindueskonstruktioner.

Sollystransmittans
Et vindues sollystransmittans (t, tau) angiver forholdet mellem lysstrømmen på en flade umiddelbart inden for og uden for vinduet med et areal svarende til arealet for vinduets udvendige karmmål. Enheden er et rent tal, der angives i %. Værdien af sollystransmittansen skal beregnes for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordeling som angivet i DS/EN 410.

Solenergitransmittans
Et vindues totale solenergitransmittans (g) angiver vinduets evne til at transmittere solenergi som solstråling og som varme. Solenergitransmittansen angives som forholdet mellem den solenergi, der afgives til rummet bag vinduet, og den samlede solenergi, der påvirker vinduesarealet udefra. Enheden er et rent tal, der angives i %. Jo højere g-værdi, des mere varmeenergi fra solen overføres til huset.

Transmissionskoefficient, U-værdi
Isoleringsevnen for en konstruktion angives som en U-værdi, kaldet en transmissionskoefficient. Jo lavere U-værdi, desto bedre.

U-værdien afhænger af varmeledningsevnen og tykkelsen for det enkelte materialelag i konstruktionen:

hvor
U er transmissionskoefficienten, W/m2K
R er resistans, m2K/W
si står for indvendig overgangsisolans, es for den ydre. i er isolansen for i antal materialelag.

Beregningen af en konstruktions U-værdi kan være en kompliceret affære, da konstruktionen ofte er inhomogen (består af mange forskellige materialer med forskellige varmeledningsevner), og har kuldebroer der forårsager linie- og punkttab. For nærmere information, se DS 418.

Varmeledningsevne
Varmeledningsevnen for et materiale betegnes med symbolet lambda (λ) og har enheden W/mK. Som regel oplyser den enkelte materialeproducent denne værdi eller tilsvarende isolans, R. Under visse særlige forhold skal denne værdi korrigeres, hvilket sker ud fra DS 418. Lambda benyttes i beregningen af transmissionskoefficienten.